21. november 2024

Lån genbrugsservice til din næste fest hos Favrskov Forsyning

Skal du have fest og kommer der flere gæster, end du har service til, så tilbyder Favrskov Forsyning, der blandt andet står for kommunens genbrugspladser, nu at låne gratis service.

Det er FGU elever fra Hadsten der har hjulpet Favrskov Forsyning med at indsamle brugt service i form af tallerkner, bestik og diverse glas, som man nu altså kan låne, kvit og frit, til den næste fest eller komsammen. Det eneste man selv skal stå for, er at afhente det på Hammel Genbrugsplads samt aflevere det rengjort samme sted.

Dermed slipper man for at købe dyrt engangsservice eller investere i nyt porcelæn, hvilket jo er ganske godt tænkt og en god måde at mindske affald på. Du kan se udvalget og hvordan du booker en kasse med service på Favrskov Forsynings hjemmeside.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler