27. juli 2024

Motorsports-entusiaster fyldte Hadsten Bio op

Tirsdag aften var der ikke film på programmet i Hadsten Bio, som der ellers plejer at være, men derimod blev der optaget et nyt afsnit til Podcasten “Over Stregen”, og det havde lokket mange i biografen.

Faktisk så mange, at der mere eller mindre var udsolgt, og det vakte begejstring for Casper Elgaard, Jens Winther og Jacob Hammerholt, der sammen har den populære motorpodcast.

Det kommende program blev udover stor opbakning fra salen, også bakket op af K-Rejser som holder til i Hadsten. Rejsebureauet, der ejes af Jakob Kristensen, bror til den legendariske racerkører Tom Kristensen, arrangerer rejser til motorsportsevents over hele verden, og Jakobs søn, Oskar, er såmænd også selv ved at skabe sig en succesfuld karriere som racerkører.

Podcasten der snart er klar omhandler vidt forskellige ting som:

– Winther har fået nyt knæ
– Buus ny fabrikskører for Porsche
– Lundgaard på podiet i Indycar
– F1-regler får en lussing
– Elgaard truet på mail
– Hør hvordan Tom K narrer sin bror

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler