14. juni 2025

Peter Mygind kommer til Hadsten

Torsdag d. 10. oktober 2024 kl. 15-18 afholder Favrskov Kommune Sindets Dag i Sløjfen i Hadsten – og du er inviteret.

Det samme er Peter Mygind, der holder et spændende foredrag om sin livsrejse som han kalder det. Han kommer og fortæller om, hvordan vi skaber forandring og går glade på arbejde.

Du kan også besøge de mange stande og snakke med dygtige fagfolk om mental sundhed og psykisk sårbarhed. Det er gratis, og du behøver ikke at melde dig til.

Dagens program: 

15.00 – 15.45 Åbne stande

Kom og besøg de mange forskellige stande, hvor dygtige fagfolk indbyder til en snak om hjælp og rådgivning inden for mental sundhed og psykisk sårbarhed.


Kl. 15.45 Velkomst og åbning af Sindets Dag 2024 
v/Rikke Randrup Skåning, formand for Social- og Sundhedsudvalget

Kl. 16.00 – 17.00 “Det er på tide, at psykisk sårbarhed på arbejdspladsen bliver prioriteret”

Kom og oplev Peter Mygind, entertainer, skuespiller og foredragsholder, der med sin karisma, charme og ekspertise formår at berøre og motivere sit publikum gennem personlige beretninger. 
Peter Mygind sætter fokus på nødvendigheden i at kigge indad og betragte vores egen individuelle livstilgang – derudover vigtigheden i at styrke vores sociale kompetencer og i at inkludere alle mennesker i samfundet.

Kl. 17.00 Mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne samt genbesøge standene

Kl. 18.00 Tak for i dag

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler