Halinspektøren måtte hente ekstra stole ind for at få plads til alle de gæster, der var mødt op til fernisering i Voldum Hallen torsdag. Fire Favrskov-kunstnere kan de kommende to måneder opleves på hallens vægge og montrer.
Puk Sindberg fra Hinnerup udstiller sine farverige akrylbilleder, Bent Puggaard fra Hadsten er manden bag små, fine akvareller, og endelig har Jane Eriksen og Poul Christensen fra Voldum fyldt montrerne med stenskulpturer og træarbejder.
Som vanligt bød Peter Aschelund fra Skjold Burne, Hadsten på et godt glas vin, som kunne nydes, mens værkerne blev beundret, og snakken gik.

