Lørdag 22. august 2026

Præsenteret af

Vores partnere

STU er flyttet i nye lokaler på Lindevej

Formand for Social- og Sundhedsudvalget, Rikke Randrup Skåning, klippede den røde snor. Foto: Favrskov Kommune

I sidste uge var der flyttedag for STU, der står for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, hvor lokalerne på Stationsvej blev byttet ud med nye og større lokaler på Lindevej i Hadsten.

Lokalerne har tidligere huset Den Jyske Håndværkerskole og senest Lær Dansk Sprogcenter, men er nu hjemsted for STU og FGU, der er flyttet fra deres lokaler i det tidligere posthus i Østergade.

“Med flytningen får elever og undervisere endnu bedre forhold, og vi glæder os til at se eleverne høste frugterne af blandt andet det nye, store køkken, som der er blevet plads til i de nye lokaler”, skriver Favrskov Kommune på deres facebookside.

Foto: Favrskov Kommune
Foto: Favrskov Kommune
NYHEDSBREV

Få ugens nyheder fra Favrskov

Vælg de områder, du vil følge. Én mail om ugen.

Ingen spam. Afmeld når du vil.