ByensNyt Gadespejlet januar 2022 af antropolog Pia Larsen, Selling
Et nyt og spændende vadested har taget form. Her i nytårets første fridage tager vandrere, løbere og fodgængere turen ud gennem Kollerup Enge og nyder den bynære natur, der løber langs Lilleåen og dens forgreninger i engene. Hvorfor trækker det rislende vand så kraftigt i os med nærmest magnetisk kraft? For artiklens forfatter er der ingen tvivl – det er barndommens leg og naturprojekter der genbesøges og det store fælles drømmekammer, der fyldes op.
Jeg er født i en sjællandsk landsby ved navn Herringløse mellem Ballerup og Roskilde. Inde i landet, i en tid hvor der stadig var bilfrie søndage, tog legen for min bror og jeg sit helt naturlige udgangspunkt i naturen omkring os. Som heldigvis var et mekka af vandressourcer til lege formål; to gadekær, en pænt stor fiskesø, en nærliggende kalkgrav og Hove Å inden for cykelafstand.
I gadekærene fangede vi skaller og aborrer, som desværre måtte lade livet i tv-køkkenet, vi havde indrettet ved hjælp af fundablokke stablet op i haven.
De heldigste skaller fik en svømmetur i et miniakvarium, vi gravede, forede med tyk plastik og fyldte med vand fra gadekæret. Og så var der de vovefulde tømmerflådeture min bror og drengene tog på gadekærets flydende andehus.
Med alvorstunge miner hos de voksne fik vi udstukket to direktiver: I må ikke gå til kalkgraven uden en voksen og: ingen badning i gadekærene. Men mine forældre slap os vist ikke helt af syne. Nogen må jo have stået bag kameraet og taget de mange fotos der findes af os, når vi var i gang med de mere eller mindre risikable vandprojekter.
Fællesskab om det strømmende vand og dyreliv var, hvad legen ofte drejede sig om i mine tidlige barndoms år. Hvor der var vandressourcer, var der fælleskaber, og mange nære venskaber kom til at handle om nye spændende naturprojekter, både sommer og vinter.
Drømmespor, hvor mennesket skabte betydning og fandt mening
Her skifter jeg scenen til slutningen af 1990’erne, hvor jeg i begyndelsen af min studietid på Århus Universitet blev meget optaget af Australiens natur og landets indfødte befolkning, aboriginals. Det aboriginale folk har gemt og bevaret mundtlige fortællinger om kærlighed til og udfordringer i livet og om deres forfædres liv i og med naturen. De genfortæller myter og naturforståelse gennem sange og fortællinger, siden kaldt ‘songlines’ eller ‘drømmespor’. Da jeg stiftede bekendtskab med det australske folks måde at lagre viden om kultur og natur fra fortidens generationer, gav det genklang i min egen længsel efter at finde betydning og mening, der hvor vi mennesker bruger og indarbejder naturen i vores måde at leve på.
‘I have a vision of the Songlines stretching across the continents and ages; that wherever men have trodden they have left a trail of song…’ fra romanen “The Songlines” af Bruce Chatwin
Når jeg har gennemtrawlet naturen i 8370 på utallige vandreture, legeudflugter og terapeutiske gåture, har jeg genkendt og genfundet min egen barndoms meningsgivende fællesskaber. Jeg har også mødt mennesker og lyttet, husket og viderefortalt noget om den måde, hvorpå vores forfædre har udnyttet vandressourcer og skabt mening i samspil med naturen.
Hverken i den australske outback eller i de danske enge skal drømmespor forstås som lineære ruter på et kort. De ligger i vores mundtlige fortællinger, patriotiske lokale sange, myter og historier bundet til arbejdsfællesskaber på steder, skel og overgange, under naturfænomener og foranderligt vejr.
Der er fuldt af liv og historiefortælling i 8370
Mine tre børn er født og opvokset i 8370, i Erslev. For dem har vand og vandlege altid været et omdrejningspunkt, badeture ved Løgten, leg ved Alling Å, vores udflugtsmål via Erslevvej og Hingevej. Som en magnet har åen altid trukket i børnene, de elskede at gå barfodede i det kølige åvand om sommeren i bunden af de tålmodige naboers have – eller iført flyverdragter til den tilfrosne å, nye små marksøer eller vandhuller i baghaven.
Jeg faldt så hurtigt til i 8370, efter at jeg flyttede hertil i 2001. En stor del af grunden er de mennesker, jeg har mødt i lokalområdet. Rare, hjælpsomme folk i alle aldre og mange havde spændende lokale historier i ærmet. Naturen har givet mig mulighed for at genbesøge min barndoms trædesten og søgt efter spor, fællesskaber og livsmening. Jeg har født og formet mine børn i en omgivende natur, der gav dem gode muligheder for leg og frihed.
I 8370 er der igennem generationer og årtusinder dannet spor, linier, forbindelser og veje for oplevelser. Der er skabt muligheder for udvikling, afvikling og genopretning til nyt. Alt sammen er lagret der, hvor natur og kultur flyder sammen.
Vandet strømmer igennem 8370 som årer af liv. Vi samles dér, vandrer langs med, gør fund ved, vade over, fiske, pirke med pinde og smide sten i, skabe oplevelser, minder og fællesskaber omkring vores flydende ressourcer.
Ganske tæt på os findes sporene af de myter og gamle fortællinger om menneskets liv i naturen, Lyt til hvad, vi synger om i den danske sangskat og i salmerne. Lyt til hvad de ældre og de indfødte i 8370 fortæller, når du møder dem på en af trampestierne. Glæd dig over, hvor nær vi har adgang til oplevelser i naturen, og over den udvikling vi ser udfolde sig på steder som Kollerup og Vissing Enge.
Alt dette er vores fælles drømmespor. De strømmer på kryds og tværs gennem 8370. De spor bliver aldrig færdige, og ligesom vores naturressourcer, skal vi altid huske at bevare, dele og passe godt på dem.
_______________________________________
Årets første Gadespejlet i 2022 er skrevet af Pia Larsen, der har boet i 8370 i 20 år. Pia er antropolog og bor i Selling med sine 3 børn. I 2005 blev Pia færdiguddannet magister i Etnografi og Socialantropologi, og har bl.a. arbejdet i Randers og Favrskov Kommune, senest i 10 år som sekretær i Favrskov Musikskole. Pia har også tidligere arbejdet professionelt med tekstforfatning og kommunikation og indtrådte i sommeren 2021 som frivillig kasserer i Red Barnet Favrskov . Efter en sygemelding fra sit job på AU, søger hun nu jobtræning. At vandre og bevæge sig i naturen er for skribenten den vigtigste kilde til inspiration og helbredelse.
Går du og bærer på en fortælling, der knytter sig til vores åer, enge, vadesteder og veje – og ønsker du at dele den med andre? Forfatteren samler op på mundtlige fortællinger om lokalområdet i 8370, med det formål at trykke dem på skrift til glæde for alle interesserede. Skriv til: pialarsen8370@gmail.com
