13. august 2022

Vi skulle da satse på at vinde de millioner…

I anledning af Sløjfens 20 års jubilæum har vi bedt tidl. borgmester Anna-Grethe Dahl om at fortælle om starten på det hele.

ByensNyt, Gadespejlet december 2021 af Anna-Grethe Dahl

Forhistorien for Sløjfen er, at slagteriet, der den gang lå mit i byen i Hadsten var blevet nedlagt og at kommunen havde købt grunden. Derved var der en unik mulighed for at få “et eller andet ” i midtbyen.

Jeg blev borgmester d. 1. januar 1998 og inden da havde vi i S sammen med den daværende Borgerliste lavet en budgetaftale uden om Venstre, der dengang havde borgmesterposten. I den budgetaftale var der en klar målsætning om at få råd til noget i midtbyen og vi havde indledningsvis sat 15 mio kr. af over tre år velvidende, at det nok ikke slog til.

Fremtidens forsamlingshus

Umiddelbart efter min tiltrædelse udskrev Lokale- og anlægsfonden en landsdækkende konkurrence blandt landets kommuner: – Hvem ville være med til at bygge fremtidens forsamlingshus?

Målet var at huset skulle dække alle behov i en mindre by og man kunne få halvdelen af anlægsudgifterne dækket op til 25. mio kr.

Her så jeg lyset! Det var da lige os, tænkte jeg og det passede perfekt ind i vores budgetaftale. Jeg gik til kommunaldirektør Ib Ladefoged, som var betænkelig og jeg tror faktisk, at han syntes jeg var gal. På daværende tidspunkt var der tradition for, at ting ikke rigtigt måtte koste noget i kommunen, men den tradition ønskede jeg at lave om på.

Jeg tog dernæst sagen med under armen til næste byrådsmøde. Vi skulle da satse på at vinde de millioner. Jeg vidste at byrådet var trætte og at de ventede på at slutte mødet, så man kunne få mad og slappe af. Så alle nikkede som forventet til forsøget.

Med assistance fra konsulent Torben Rasmussen, der havde stor erfaring i at skrive ansøgninger fik vi udarbejdet en ansøgning, som skulle godkendes på det efterfølgende byrådsmøde. Denne gang var der pludselig flere tvivlere, men efter et dramtisk møde, hvor de politiske grupperinger blev suspenderet, blev ansøgningen godkendt. Jeg tror faktisk, at nogle sagde ja i håbet om, at vi ikke fik projektet og andre, at vi jo bare kunne bakke ud, HVIS vi vandt.

Men vi var blandt dem der kom videre blandt de 40 deltagende kommuner. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at præsentere mig selv og kommunen på bedste vis. Lige fra hår, tøj og forberedelser på en hver tænkelig måde til møderne. Vi skulle være fremkommelige og lette at samarbejde med. Min erfaring fortalte mig, at alt talte i den sidste ende. OG vi vandt!

Forløbet var ikke uden dramatik.

For det første var samarbejdsklimaet i byrådet ikke godt. Mit flertal var smalt med borgerlisten som støtte fordi bl.a. flere i mit eget part ikke ønskede en bred konstituering.

For det andet var et vigtigt argument for projektet at få biblioteket ind i huset, for så sparede man en høj husleje i Hadsten Centret, men Lokale og anlægsfonden var ikke meget for at bygge biblioteker. Den hurdle kom vi dog over.

For det tredje var arkitekterne meget unge og uerfarne, men den ene havde gået på gymnasiet i Hadsten, så det var jo helt rørende.

For det fjerde var der fejl i udbudsmaterialet og da der ikke var råd til hvid maling, forblev huset gråt og råt, hvad der siden er blevet rost af flere kunstnere.

For det femte havde kommunen ikke råd til inventar og der var lige ved at forpurre hele projektet. Men pludselig gik det op for os at vi fik momsen tilbage på byggeriet og den kunne vi jo bruge til inventar. – og sådan kom vi så videre, men da brændte det virkelig på.

Endelig modtog jeg et brev fra en kollega fra mit eget parti, der ønskede at stoppe projektet og få det på byrådets dagsorden. Jeg samlede partiets byrådsmedlemmer, så vi kunne “banke” ham på plads og få ham til at trække sit dagsordenspunkt tilbage og det lykkedes.

Kulturhuset Sløjfen. Foto: Peter Winding

En trold af en æske

Jeg brændte så meget for sagen, at jeg en dag fik at vide, at man snart ikke turde være skeptisk over for projektet, fordi, jeg altid FOR op som en trold af en æske. Og det er rigtigt. Efter et par af de mest dramtiske byrådsmøder var mine øjne helt blodsprængte.

Siden viste det sig, at vi faktisk med biblioteket havde en 10 årig uopsigelig lejeaftale med Hadsten Centret og den sparede lejeudgift var jo netop en af de store argumenter for husets opførelse.

Det turde jeg simpelthen ikke fortælle. Jeg undgik at lyve, men beholdt den relevante oplysning for mig selv for at redde projektet. Dette var meget svært for mig, der ellers og jeg sværger aldrig i politik eller privat har løjet.

Først langt senere i forløbet fandt vi en lejer der ville overtage vores aftale i Centret, men der var projektet på plads.

Projektet kom op at stå og navneudvalget valgte navnet SLØJFEN efter en konkurrence, som medarbejder i dagplejen Sonja Nielsen havde foreslået. Først længe efter, at huset var blevet bygget, kom det frem, at det var byrådsmedlem Lindy Schou Hansen, der i virkeligheden havde fundet på navnet, men han sad i navneudvalget og var inhabil. Han havde derfor foreslået sin daværende kæreste Sonja at indsende navnet. Men det blev det jo ikke ringere af og Lindy var selv ret tavs under navnediskussionen.

Tanken var, at Sløjfen skulle være selvbærende og der blev nedsat en bestyrelse og cafeen blev forpagtet ud.

Anna-Grethe Dahs sølvsløjfe, kreeret af Traudel Toftegaard og helt magen til prinsesse Alexandras

Huset blev indviet den 12. december 2001 sammen med daværende prinsesse Alexandra, som faktisk havde en voldsom kvalme, fordi hun var gravid med Felix. Selv var jeg slået ud, da min mand dagen før havde bedt om skilsmisse.

Så jeg havde ikke det store overskud og jeg kom derfor desværre til at fornærme vores ungarske venner fra Hadstens venskabsby i Ungarn som var kommet til indvielsen.

Men indviet blev huset da og nu står det der – stadig uden biograf. Det var kommunesammenlægning der blev den indirekte årsag til at biografen ikke kom med som tilbygning. I stedet blev biografen renoveret og ikke flyttet.

Prinsessen fik en flot sølvsløjfe kreeret af Traudel Toftegaard og byrådet fik lavet en magen til til mig som minde, da jeg gik af som borgmester og der findes kun de to. Den er jeg rigtig glad for.

Anna-Grethe Dahl bor i Voldum, er tidligere socialrådgiver og sideløbende aktiv i politik i mere end 40 år og var borgmester for Socialdemokratiet fra 1998 – 2002. Hun blev siden løsgænger i byrådet fra 2011 -2013. Da hun stoppede fik hun tid til drømmehunden, som hun nu nyder livet med.

Relaterede artikler