Smittetallene for Corona er stærkt dalende, og i går var der ingen positive prøver i hele Favrskov Kommune.
Den seneste uge, har der i hele kommunen været 8 konstaterede tilfælde med Corona, og dermed er Favrskov Kommune nu under den bekymringsgrænse som myndighederne har opsat. Det såkaldte incidenstal skal være under 20, hvilket er gældende for Favrskov Kommune, der har et tal på 14,5.
Incidenstallet på 20 betyder, at der inden for den seneste uge har været over 20 smittede for hver 100.000 indbyggere, hvilket Favrskov og dermed også Hadsten er et godt stykke under. I princippet kan det sagtens være, at der er enkelte smittede i Hadsten, men i følge kommunens statistik, er det under fem personer, og med tal på blot 8 smittede i hele kommunen i de sidste 7 dage, så ser det særdeles positivt ud.