5. december 2022

Røde Kors indsamling var stor succes i Hadsten

I søndags var der Røde Kors indsamling i hele landet, og Hadsten var naturligvis ingen undtagelse, nærmere tværtimod. Her blev der nemlig samlet rigtig mange penge ind.

39.276,50 kroner blev der helt nøjagtigt samlet ind, hvilket må siges at være ganske godt, og faktisk blev resultatet bedre end 2019. Indsamlerne startede ud fra Café Snakbar, hvor der var mulighed for at starte med brunch, og så blev gader og stræder ellers travet tyndt over hele byen.

Der var en del indsamlere fra Favrskov Gymnasium, men Røde Kors melder om generel stor interesse i alle aldersgrupper.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler