Generelt og statistisk er det trygt at bo i Hadsten. Sådan lød ordene fra de to lokalbetjente i Hadsten Jan Bach og Stella Morell, da de onsdag aften gæstede Lions Club Hadsten, der havde inviteret Hadsten Rotary Klub med til mødet.
Gennem mange år har det været en tradition, at de to humanitære organisationer i Hadsten, Lions og Rotary mødes på skift hos hinanden en gang om året for at netværke, dele erfaringer og fælles oplevelser. I år var det så Lions, der var værter i Sangforeningens lokaler på Granvej. Efter en god gang stegt flæsk med persillesovs fik de to lokalbetjente ordet og de fortalte levende om deres dagligdag i byens liv og natteliv.
“Vi har åbningstid fra 10-12 og det er jo ikke meget, men vi synes faktisk også, at det er vigtigt, at vi er synlige ude i byen og det er vi jo ikke, hvis vi sidder inde på kontoret. I fremtiden forventer vi at øge synligheden yderligere, for der kan vi rykke noget af det opklaringsarbejde og administrative opgaver som vi har i dag til Randers, så vi kan komme mere ud” fortæller Jan Bach.
“Vi har helt sikkert fået færre, der bare dropper ind til en snak efter vi er flyttet fra Sundhedshuset og op til kommunen. Og det er jo både godt og skidt, men det giver jo mere tid til reelt politiarbejde” fortæller betjentene. Til gengæld mister vi lidt af den føling vi har med de borgere, som bor lokalt og fortæller om, hvad der sker”.
Lige nu er de fire betjente om at dække hele Favrskov. To i Hadsten og to i Hammel. Der skulle egentlig være fem, men den sidste er lånt ud. “Vi har faktisk også selv været lånt ud flere gange” fortæller Stella og vi har nok været lånt mere ud, end vi selv har fået support og det er jo positivt, for det er jo et udtryk for, at behovet er mindre her” siger hun.
Begge har også løst opgver ved landegrænsen og de fortæller, at der rent faktisk tages meget narko ved grænsen og at man også får stopper noget menneskesmugling og en del returgods fra tyverier i Danmark. Udfordringen er, at man har optjent en afspadseringspukkel, når man har været ved grænsen og den skal afvikles, før man kan komme på arbejde igen i byen. Så først skal man håndtere fraværet, når man er lånt ud og så bagefter fraværet på grund af afspadseringen, men det får de to betjente nu alligevel til at gå op gennem effektiv planlægning.
Her i byen er vi mest udfordret af økonomisk kriminalitet, så som tricktyverier – ældre der bliver snydt af svindlere og så af narko. “Jeg vil ikke sige, at narkoen ligefrem flyder i gaderne, men det er et problem, at den er så tilgængelig som den er. Før sad pusherne i en lejlighed og så fangede vi dem der, men i dag kommer de ind i en bil, er her en time og så kører de igen og de skifter telefonnumre hver dag og koordinerer det hele på nettet, så det er meget sværere at fange dem. Men det lykkes da ofte og vi giver ikke op” siger Jan overbevisende.
“Nogle gange møder vi børn ned til 12 år i gadebilledet om aftenen og så hører vi dem om, hvorfor de er ude så sent og ringer til forældrene for at høre om det er et enkeltstående tilfælde eller om der er et problem, som vi skal hjælpe med.”
“Det er relativt trygt at bor her i byen, men det er da heller ikke sådan, at vi keder os” præciserer Jan. “Vi kan godt bruge den sidste mand som vi mangler og jeg presser på for, at vi igen bliver fem mand her i kommunen.”
Begge betjente oplever, at respekten over for politiet er dalet i de senere år. “Der er da stadig nogle, der viser respekt, men det er langt færre end før i tiden”
Stella og Jan synes grundlæggende at deres udrustning er fin og opfylder det behov, de har. Lige nu testes det, hvorvidt betjentene også skal udstyres med de såkaldte tasere (strømpistoler). Det er mest over for psykisk syge, de er tiltrænkt.
“Nogle gange har vi faktisk kun vores tjenestepistol, hvis vi skal stoppe en psykisk syg person, fordi hverken knippel eller peberspray er effektive nok og pysisk syge fortjener faktisk ikke at blive skudt. De skal jo bare pacificeres” fortæller Jan. “Ja, men ellers har vi nu nok til at hænge i bæltet” griner Stella. “Vi skal jo også kunne holde bukserne oppe.
Mødet hos Lions blev rundet af ved, at de to klubpræsidenter for henholdsvis Lions og Rotary; Rasmus Hjort og Niels Riis takkede hinanden for det gode mangeårige samarbejde.
I Hadsten har man to stærke, velfungerende og vitale organisationer med nogle engagerede lokale medlemmer, som har en masse til fælles. Begge organisationer er internationale, de arbejder humanitært, bygger på en stærk lokal klubånd med et godt kammeratskab og netværk og bidrager både lokalt, nationalt og internationalt.
Samtidig har de to organisationer og klubber også deres egne særkender og i Hadsten lever de side om side i gensidig respekt – og som sagt med et årligt fælles møde, som plejer at være til stor fælles gavn.
