De danske Folkekirker er, helt usædvanligt, lukket for tiden grundet Corona krisen, som har ramt det meste af verden. Derfor har Hadsten Storpastorat været nødt til at være alternativ i deres formidling, blandt omkring gudstjenesterne.
Gudstjenesterne bliver optaget og lagt på YouTube, hjemmeside og Facebook, så folk så kan gå ind og se dem, lige præcis når det passer dem, og det har vist sig, at virkelig mange har taget imod det tilbud, fortæller Marie Thomsen, der er præst i Hadsten Storpastorat.
”Vi kan jo se på tallene, at der faktisk er ganske mange, der ser med, og på alle tider af døgnet. Og når det nu er som det er, at vi ikke kan have åbne kirker, så er vi rigtigt glade for, at folk benytter sig af tilbuddet. Vi har i forvejen en stor gudstjenestemenighed, men lige nu, er den blevet markant større, og det sætter da klart nogle tanker i gang”, fortæller Marie til ByensNyt.dk, og tilføjer:
”Det er sjovt at høre om, at ens prædiken lige pludselig kommer ud til andre dele af landet, og at gudstjenesterne på den måde får en helt ny menighed. Det synes jeg er virkelig fint, og godt at det kan fungere på den måde, selvom disse optagelser aldrig kan erstatte det fællesskab, der er, når mennesker mødes under samme tag”
Nogle af erfaringerne med digitale gudstjenester sætter overvejelser i gang om, at man måske også fremover kan optage dele af gudstjenesten, således at for eksempel Møllegårdens beboere, kan få mulighed for at se og være med lidt oftere.
”Vi har slet ikke tænkt tanken før nu, men det giver da rigtig god mening, og vi forsøger at nå ud til så mange som muligt, på de platforme der giver mening og er sikre for øjeblikket. Jeg forestiller mig, at vi vil fortsætte med at være synlige på de sociale medier fremover, fordi vi nu har set, at mennesker tager positivt imod det, vi kommer med”
Marie Thomsen er ked af, at det lige nu er svært at være i nær kontakt med de mennesker, der almindeligvis kommer i kirken og sognegården, men fortæller at præsterne selvfølgelig stadig er der til at tale og skrive med enhver, der har brug for det.
”Nu, hvor folk ikke kan komme ind i kirkerne, har vi prøvet at lave tiltag, hvor kirkerne alligevel kan være en ”destination”. Vi har for eksempel etableret ”Håbspladser” ved hver kirke, hvor alle er velkomne til at stille et lys, lægge en perleplade, en blomst eller andet for at holde håbet levende. Vi kom på idéen, fordi der var folk der netop efterspurgte et sted at ”gøre noget”, når de nu ikke kunne komme ind i kirkerummet”
”I påsken fik vi desuden endelig lavet påskeruterne, som vi har talt om et stykke tid. Nu var der en oplagt mulighed, og Storpastoratet er for nogen en lidt underlig størrelse med ni kirker, men det bliver tydeligt, at de ni hænger sammen, fordi de gamle kirkeruter faktisk går på tværs af sognegrænserne. Så der er masser af de her tiltag, der giver mening, også når vi er på den anden side af krisen”
