Når Trine Gadeberg kommer til Haldum Kirke i december er det som et led i Rotary Mental Tour, hvor koncerten arrangeres af Hadsten Rotary klub og hvor overskuddet derfor gennem Headspace går til at forbedre trivslen for børn og unge med mentale udfordringer .
Den velkendte skuespiller Trine Gadeberg har en sangstemme, der kan tage pusten fra ethvert publikum – en stemme som i rigt mål vil folde sig ud i den forestående julekoncert i Haldum Kirke.
Trine huskes af mange fra flere musicals, som solist med landets symfoniorkestre og i nyere tid som figuren 5-årige Pelle, som er gået totalt viralt, og som igen i år har turner landet rundt for fulde huse. Derudover har hun som skuespiller i Hjørring revyen siden 2019 været en fast del af det sprudlende revyhold. Også i foråret 2025 kan man opleve Pelle på turné. Koncerten i Hadsten vil rumme enorm spændvidde i både repertoire og musikalske arrangementer og Trine akkompagneres her af en stærk duo på keyboard, trompet/flygelhorn og trommer. Trine vil til koncerten i Haldum bevæge sit publikum med inderlige fortolkninger af nogle vores kendte danske julesange. Men hun kommer videre omkring med for eksempel Leonard Cohens Halleluja, Amazing Grace og nyere hits som You Raise Me Op og Time to Say Goodbye. Og endelig leverer trioen et par gospelnumre i 3-stemmig a cappella sang.
Læs mere her om Rotary Mental Tour og her om Headspace