29. marts 2024

Vi er en del af en større fortælling

Coronakrisen har for en tid lammet store dele af vores samfund, hvilket har betydet, at det vi kunne for et par måneder siden som det mest naturlige, pludselig ikke er muligt længere for en stund. Til gengæld er fællesskabet i samfundet blomstret op.

Nogen er mere ramt end andre, men som det ser ud lige nu, så er vi alle ramt af krisen og det har sat sine begrænsninger i alle samfundslag. Noget som ikke er sket i rigtigt mange år, og som på den måde gør situationen helt speciel.

”Lige nu har vi som mennesker brug for at vide, at vi er en del af en større fortælling, end bare det seneste dødstal. Det er vigtigt altid, men nok særligt vigtigt lige nu, fordi der ingen der har prøvet det her før. Jeg spurgte min mormor på 91, om hun havde prøvet noget lignende, og nej, det havde hun da ikke. Hun kender til krig, men det er noget helt andet”, fortæller Marie Thomsen, præst i Hadsten Storpastorat, til ByensNyt.dk, og fortsætter:

”Vi er på en eller anden måde i samme båd, forskellige kahytter og der er forskellige ting der er svære, men vi er alle i samme båd, og det er faktisk vildt for det sker ellers aldrig. Det kunne så være skønt, hvis det var en rarere båd, og vi vidste, hvor den sejlede hen. Usikkerheden tærer på de fleste af os, tror jeg. Men det er så godt at opleve, at der er en vilje blandt folk til at sige, ok vi står her, hvad gør vi så? Fordi det eneste vi ikke må gøre, det er at lade være med at gøre noget”

Marie Thomsen har hæftet sig ved en udtalelse fra Statsminister Mette Frederiksen, da hun på et af sine første pressemøder i den foreløbige række af Corona-pressemøder fik fortalt, at vi skal forberede os på, at intet nogensinde bliver som det plejer.

”Jeg ved jo ikke om det egentligt var det hun ville sige, men det var i hvert fald det hun sagde. Og det er faktisk det, som jeg har fået stærkest reaktioner på, fordi der blev håbet ligesom parkeret med de ord.  Det er jo rigtigt nok, at der bliver en tid før og en tid efter Corona, og de ting vi lærer nu, vil selvsagt følge os. Og på den måde bliver livet aldrig helt det samme. Men det som jeg tror, mange hørte var, at vi aldrig kommer til at kramme igen, børn kommer aldrig til at mosle rundt, eller kommer til at mødes i store forsamlinger. Den verden kan jeg ikke forestille mig. Jeg bliver nødt til at tro på, at vi selvfølgelig kommer til at være frimodige igen og kunne nogenlunde det samme som tidligere, ellers bliver tilværelsen fattig for os alle sammen. Det håb har jeg brug for at holde mig til og holde i live for mig selv og for andre. Den større fortælling, vi alle sammen er en del af, er grundlæggende god, og når det gode pibler frem som forårsblomster nu, hvor meget er svært, så er der håb for, at det gode også nok skal få overtaget igen – i fuld flor”

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler