Til de brusende toner fra det nye orgel i Sct. Pauls kirke, som spillede J.S. Bachs “In Dir ist Freude” ankom biskop Henrik Wigh-Poulsen fulgt af ikke mindre end 11 nuværende og tidligere præster fra Hadsten sogn, da kirken d. 24. november afholdt festgudstjeneste i anledningen af kirkens nyrenovering, nye orgel og 100 års jubilæum. Blandt præsterne så man udover kirkens faste præster bl.a. Litten Hjort, Ole Juul, Anders Bonde, Birgith Nørlund og Peter Ulvsgaard mens Karsten Nørgaard havde taget plads i kirkerummet på de nyrenoverede bænkerækker.
Kirken var fyldt til bristepunktet og de mange gæster kunne nyde et flot renoveret kirkerum, med ny gulvbelægning med naturgrå Ølandsklinker, nye hynder på bænkene og nymalede bænkerygge, ny belysning i våbenhuset og under pulpituret. Foran det nye orgel er der skabt en smuk pulpiturfront i metal, der ikke alene giver indblik til det nye orgel men som også langt bedre lader orglets toner fylde rummet.
Forrest i kirken, foran de nyrenoverede bænke er der sat en række flytbare lette stolerækker, der muliggøre en bedre nyttiggørelse af pladsen foran alteret, når der er behov for det.
Ved indgangen fik gæsterne udleveret et flot festskrift skrevet af menighedsrådsformand Annette Obelitz, Margit Bagger, Hanne Bech og Karen Marie Nielsen i anledning af jubilæumsdagen. Skriftet fortæller om kirkens historie, orglet gennem tiderne, og om kirkegården. Bagest i skriftet er der en oversigt over kirkens præster gennem de 100 år og den lille bog indeholder mange flotte fotos af Finn Ramsgaard, Peter Winding, Carlo Jensen og Thorkil Mølle.
Biskoppen bød velkommen, afholdte sin prædiken og ønskede Hadsten Sogn tillykke med den “nye, gamle kirke” og blev suppleret af sognepæsterne Lise Thorbøll Melchiorsen og Marie Hedegaard Thomsen.
Efter festgudstjenesten takkede biskoppen og præsterne for besøget foran kirken og så gik gæsterne til en hyggelig komsammen i Kulturhuset Sløjfen.
Her havde jeg en hyggelig samtale med Litten Hjorth, som så tilbage på tiden i Hadsten fra 1976-1986 med lutter gode minder. Hun husker særligt sit gode samvær med konfirmanderne, ikke mindst i forbindelse med hendes vellykkede forsøgt med at samle de unge konfirmander fra begge skoler på ét sted i hvad hun den gang kaldte for “Stjerneklubben”.
