Kirkerne i Hadsten, Vissing og Nr. Galten havde lagt planer for markeringen af 75-året for Danmarks befrielse. Men da intet er, som det plejer at være, er planerne lavet om, så alle kan fejre befrielsen på en tryg og god måde – udendørs og med afstand.
Den oprindelige plan var, at 5. maj – befrielsens morgen – skulle markeres med sang i kirken, hvor Hadsten Sangforening og Favrskov Gymnasium ville deltage – en samling af flere generationer under samme tag. Men da dette ikke er muligt, har kirkerne valgt at markere 4. maj – aftenen hvor frihedsbudskabet lød – med levende lys, både foran kirkerne, og rundt på kirkegårdene.
Marie Thomsen, der er præst ved kirkerne i Hadsten, fortæller her, hvorfor hun tænker, at det også er vigtigt, at kirken deltager i markeringen af befrielsen. Det er som bekendt ingen helligdag, men hænger alligevel naturligt sammen med kirkens budskab.
”De uhyrligheder, der skete under krigen, må ikke gentage sig, og det kan man kun undgå, ved at vi minder hinanden om dem. Her ser jeg kirken som en vigtig del af at holde denne fortælling i live – ikke mindst for alle os, der ikke har oplevet krigen. Derfor er det også naturligt, at kirken markerer både 4. og 5. maj. Kristendommen står for, at alt er ikke relativt. Der er noget, der er godt, der er noget, der er ondt. Noget som er sandt og falsk. I kristendommen er sandheden om det andet menneske, at dét menneske har ukrænkelig værdi. Altid. Og netop den sandhed, blev der fuldstændig trådt på under 2. verdenskrig. Ja, den sandhed kan vi have svært ved at huske på også i dag. Under krigen så man ikke jøderne som mennesker, men i stedet nærmest som det det modsatte, og derfor mente man at kunne forsvare at forfølge dem, udpine dem og slå dem ihjel. Det er det, der sker, når vi vender os væk fra sandheden om det andet menneske. Og den fortælling skal vi minde hinanden om, ellers risikere vi, at gentage den”, siger Marie Thomsen til ByensNyt.dk.
Hun håber meget på, at folk vil lægge vejen forbi en af de fire kirkegårde på mandag, hvor der fra klokken 20 vil blive tændt lys, og hvor også ”Håbspladserne” vil spille en central rolle.
”De historiekyndige vil vide, at der ligger en del frihedskæmpere på vores kirkegårde, og deres gravsteder vil blive pyntet med lys og blomster for at markere deres indsatsunder krigen, hvor mange betalte den højeste pris. Håbspladserne vil også blive et sted, hvor folk kan sætte et lys, for det er jo ikke kun i forhold til Corona, at vi har brug for håb. Vi mennesker har brug for håb i alle mulige sammenhænge, og i forbindelse med befrielsen, giver de også god mening. Vi har købt rigtig mange lys at pynte med, så det bliver forhåbentlig flot, og vi håber, at mange vil lægge vejen forbi”.
