31. oktober 2024

Over 300 Favrskov-børn synger sammen i fire byer

12. september 2024 foregår den landsdækkende Små Synger Sammen Dag, og i Favrskov Kommune inviterer Favrskov Musikskole og Sangkraft Favrskov de 0-6-årige til at synge sammen fire steder. 
Den årlige sangdag er for førskolebørnene, og den handler om at bruge stemmen, kroppen og have det sjovt sammen. Institutionerne kan også selv arrangere noget på sangdagen. I år står Favrskov Musikskole og Sangkraft Favrskov for at samle børnene og personalet de forskellige steder. Årets tema er vejret, og 15 pædagoger fra de forskellige børnehuse i Favrskov Kommune har været på en workshop, hvor de er blevet klædt på til at lære sangene videre til børnene. 

De fire arrangementer 12. september foregår i InSide i Hammel, på Ulstrup Skole, i Sløjfen i Hadsten og på Hinnerup Bibliotek & Kulturhus.

I 2023 deltog 29.000 børn i det landsdækkende tiltag. Elise Kokholm, projektleder for Sangkraft Favrskov, glæder sig over, at allerede over 300 børn er tilmeldt fordelt på de fire steder.
– Vi er meget glade for Små Synger Sammen Dagen, da det altid er en sjov og særlig oplevelse at synge mange sammen. Det lyser ud af børnene, at sang og bevægelse skaber glæde og fællesskab, siger Elise Kokholm til Favrskov Kommunes hjemmeside. 

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler