26. april 2024

Ny direktør på DjH

Valget er faldet på den 53 årige Jesper Kofoed Petersen, der tiltræder stillingen allerede d. 1. juni. Jesper Kofoed Petersen afløser Henrik Øelund, der efter 17 år som direktør og samlet 21 på skolen har valgt at fratræde sin stilling.

Jesper Koefoed Petersen har siden 2019 været områdeleder i elafdelingen på DjH og kom inden da fra en stilling som prorektor på Århus Maskinmesterskole. Han havde et særdeles godt kendskab til DjH i forvejen da han også har været ansat på skolen som faglærer og uddannelsesleder fra 2004-2010.

Og med en uddannelsesbaggrund som elektriker og stærkstrømsingeniør, der siden er suppleret med uddannelser inden for pædagogik, ledelse og organisation er kompetencepaletten i orden.

Ny strategi på vej

En af de første store opgaver for Jesper Kofoed Pedersens bliver at stå i spidsen for planlægningen af en ny strategi, skriver DjH i en pressemeddelelse:

”Jesper Kofoed Petersen kender DjH særdeles godt, og bestyrelsen er tryg ved at han kan gennemføre en ny strategi sammen med bestyrelsen og alle medarbejdere, så den gode udvikling af DjH kan fortsætte. Sammen skal vi sørge for, at vi fortsat uddanner stolte, engagerede elever og udvikler samarbejdet mellem alle aktører, ” udtaler bestyrelsesformand Benny Yssing. 

Jesper Koefoed Petersen bor i Århus sammen med sin kone og to sønner på 8 år.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler