23. oktober 2024

Flagdagen blev markeret i Hinnerup med Dannebrog og kransenedlæggelse

Da Favrskovs veteraner i dag ankom til kommunens administrationsbygning i Hinnerup blev de mødt af et æreskommando fra Hjemmeværnskompagni Favrskov og repræsentanter med faner fra de danske soldaterforeninger.

Pårørende og enkelte byrådsmedlemmer var også mødt op for at vise respekt for Danmarks udsendte.

Da Dannebrog var blevet hejst til tonerne til “Der er ingenting der maner” med flot akkompagnement af Hinnerup Garden holdt borgmester Lars Storgaard en respektfuld tale til veteranerne og deres pårørende og mindede os om dem, der har betalt den højeste pris.

Herefter gik deltagerne til mindestenen, hvor der blev nedlagt kranse og sangen “Septembers himmel er så blå” blev sunget igen bakket op af repræsentanter fra Hinnerup Garden.

I Uhresalen bød Kommunen, dernæst på kaffe og kage og borgmesteren uddelte børnemedaljer til Alfred på 7 år og Ellen på 5 år, der bor i Hinnerup sammen emd deres mor og far Maria & Morten, der begge har været udsent til Kosovo.

Byrådsmedlem og folketingskandidat Charlotte Green fra Søften var en af de fremødte politikere. “For mig er det helt naturligt, at være her. Jeg plejer at komme, hvis jeg overhovedet har mulighed for det” fortæller hun. “Jeg kommer for at vise min respekt både for dem, der ofrer så meget for, at vi andre kan leve i fred og frihed og jeg nyder også snakken ved bordene bagefter, både med veteraner og pårørende og med mange af de lokale hjemmeværnsfolk, som bakker op om dagen”.

Flagdagen er en god tradition, som med tilpas højtidelighed ved mindestenen alligevel giver plads til en afslappet og hyggelig stemning blandt veteraner, pårørende og andre interesserede.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler