23. oktober 2024

Friskolen i Hinnerup klar til at byde velkommen til årets julemarked

Sidste år blev åbningstiderne udvidet i et håb om, at endnu flere ville kigge forbi til Julemarkedet på Friskolen i Hinnerup. Det resulterede i rekordmange besøgende, og derfor fastholdes de udvidede åbningstider, for igen i år at kunne byde alle velkomne, både fra det nære lokalmiljø, men også fra resten af Østjylland.

Det bliver en weekend med masser af aktivitet, hvilket Skoleleder Jeppe Smed ser frem til, og han glæder sig til at kunne byde folk indenfor.

“Vi er stolte af, hvad vores julemarked har udviklet sig til. Vi glæder os til at vise, hvordan hver eneste krog af vores gamle bondegård er fyldt med julehygge for alle aldre.”

Det hyggelige julemarked er nemlig fyldt af skønne traditioner, der kan få enhver i julestemning. Der vil være julecafé, levende musik, dans om juletræet, børneboder, værksteder, adventskranse, juletræer, brændte mandler, hjemmelavet marmelade, nisser og meget mere.
I år er ude-området udvidet med et opvarmet telt, hvor man kan nyde en lækker frokost eller lidt julegodter.

Der er gratis entre, og evt. overskud fra julemarkedet går til indkøb, som kan glæde og gavne børnene på skolen. Tidligere er det bl.a. brugt til musikinstrumenter og gymnastikredskaber.

Årets julemarked afholdes d. 25. + 26. november 2023, begge dage fra kl. 11:00 – 16:00 på Friskolen, Damsbrovej 11, 8382 Hinnerup
Find mere information på Facebook begivenheden “Julemarked på Friskolen i Hinnerup”.

Foto: Friskolen i Hinnerup
Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler