23. oktober 2024

Hinnerup Sognegård søger efter værter til juleaften

“Vi søger med lys og lygte efter frivillige, som har lyst til at være vært for juleaften i sognegården”, lyder det klare budskab fra Kirken i Hinnerup, der de sidste fire år har afholdt fælles juleaften i Hinnerup Sognegård.

Arrangementet afholdes med et ønske om at bringe julens budskab om næstekærlighed og nærvær videre til børn, unge, voksne og ældre, som sidder alene juleaften. Alle udgifter dækkes af Hinnerup Menighedspleje og der er gode rammer for afholdelse i sognegården.

“Vi sørger for juletræ og pynt, og kan være behjælpelig med borddækning, drikkevarer, bestilling af julemad, indkøb af gaver osv. Maden leveres varmt, den skal bare serveres”, lyder det fra kirken. 

Værtsrollen består i at være tovholder for arrangementet, stå for hygge, og når arrangementet er slut – sørge for almindelig oprydning i salen og i køkkenet, ingen gulvvask eller toiletrengøring.  

De foregående år har deltagerne været inviteret til fra kl. 17.00 til 20.30. Det betyder at både deltagere og værtsfamilie kan nå hjem og fejre den sidste del af aftenen hjemme. 

Har du lyst til at være vært eller bare gerne vil høre nærmere om hvad det indebærer, så kontakt Mette Mejlgaard på mail: mm@kirkenihinnerup el tlf: 20 10 89 55 eller Morten Krogh Nielsen på mail: mkn@kirkenihinnerup.dk eller tlf: 20 21 01 98

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler