23. oktober 2024

Kastanjetorvet omdannes på lørdag til festplads

På lørdag omdanner Djurslands Bank, Bagergården, Christina F, Claus Hvass og Lions Klub, det lille torv, Kastanjetorvet, til en hyggelig festplads, hvor der bliver noget for enhver smag.

Kastanjetorvet ligger bag parkeringspladsen ved butiksarkaden og Super Brugsen, og her vil der fra klokken 10 og frem til klokken 15 være en mindre byfest.

“Måske er byfest lige stort nok, men det bliver en hyggelig og festlig dag på torvet, hvor vi fejrer at foråret for alvor er kommet. Samtidig vil vi gerne skabe lidt liv på Kastanjetorvet – og derfor er de “omkransende” butikker gået sammen om at skabe lidt hygge med gode tilbud, smagsprøver, musik, ballonmand og lidt mad og drikke til overkommelige priser. Vores oplevelse fra sidste år er, at byens borgere gerne støtter op om små events, hvor man kan møde sine naboer, bekendte og venner”, fortæller Jan Labich, der er Filialdirektør i Djurslands Bank, og tilføjer:

“Vi har bestilt godt vejr, og som det ser ud lige nu, så holder prognoserne”

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler