Måske har I undret jer over skulpturen på byens centrale torv? Hvad laver den der? Og hvem har i grunden udført den?
Skulpturen består af en 10 meter høj søjle i irret kobber på et højt plateau med en oval æggeform i bronze. Lyset strømmer igennem et støbt hul i den øverste del af søjlen. Den 4. september hvert år rammer solen stråler hullet i søjlen og oplyser jorden bagved, hvor der ligger en kobberplade med følgende tekst: ”Her rammer solens stråler 4. september halv tre (sommertid). På denne dag i 1862 begyndte den ordinære togdrift og Hinnerup by blev til”. Skulpturen er placeret lidt i kanten af byens torv foran Brugsen, tæt på fortovet, der løber ned langs hovedgaden, Storegade.
Ind imellem ser man, at forældre med børn sætter sig på plateauet eller soklen. Det er helt naturligt, og man må gerne røre ved den. Den er skabt til vind og vejr, og menneskers færden og brug.
Vejret og årstiderne forandrer oplevelsen af skulpturen. Når det regner, lukker den lidt om sig selv og søjlen synes at tynge nedad mod pladsen. Når torvets træer får grønne kroner, virker det nærmest som om, at skulpturen stræber op mod himlen. Dens karakter ændrer sig alt efter, om man placerer sig tæt på eller langt væk.
Den høje søjle er dog ingen søjle. Skulpturen bærer nemlig titlen ”Hinneruptårnet”. Det blev afsløret, da skulpturen blev indviet i 2006. Skulpturen kan både opfattes som et pejlemærke og et samlingspunkt. Det var i hvert fald kunstnerens egne ord om den ved indvielsen.
Hinneruptårnet er registreret i Køge Skitsesamlings database over offentlige skulpturer, fordi kunstneren, Hein Heinsen, er en central skulptør i den danske kunsthistorie.
Sammen med afdøde billedkunstner Stig Brøgger, som der hænger et maleri af på Hinnerup Bibliotek, og Mogens Møller var Hein Heinsen i 1974 medstifter af Instituttet for Skala Kunst. De tre kunstnere arbejdede med stedet som en vigtig del af den kunstneriske proces. Stedet skulle tænkes med ind i kunstens indhold eller fortælling. Hinneruptårnet er således skabt til vores bys torv, og det findes ikke andre steder. Det er stedsspecifik.
