22. oktober 2024

Halloween i Hammel byder på Blodrød Slagter og reflektion

Halloween nærmer sig med stormskridt, og i år er der skræmmende sjov for både store og små i Hammel. Byen er klar til at byde velkommen til en aften, der både omfavner gyset og skaber trygge rammer.

I år falder Halloween i Hammel tilmed på den helt rigtige dag, nemlig 31 oktober, og som altid er alle sejl sat til, når Hammels befolkning inviteres til en festlig og (u)hyggelig aften i midtbyen.

Kødfulde Fristelser ved den Blodrøde Slagter – Østergade 28, klokken 17-20

Kom indenfor i slagterbutikken i Østergade 28, hvor den blodrøde slagtermester har gode tilbud på godt kød og blodige lunser. Masser af indvolde og andre friske organer. Her kan du blive klogere på de hemmelige ingredienser i slagterens helt særlige Hammel-spegepølse. Kig ind hvis du tør. Ikke for vegetarer eller sarte sjæle. Aldersgrænse: fra 12 år.

Safe Space i Hammel Kirke klokken 16-19

Hammel Kirke er igen i år “Safe space”, hvor man kan komme og lytte til dejlig musik, drikke varm kakao, hygge sig i vores kreaværksted og lytte til refleksioner.

I Tinghuset ved siden af kirken er der aktiviteter for de allermindste. I år laver vi nemlig et lille event, hvor de små kan kravle igennem en (ikke særlig) uhyggelig tunnel og måske møde en enøjet skildpadde eller en sørøverbamse. Her er der ligeledes lidt boller, saft og kakao at varme sig på. Dette er især for de 1-5-årige. Kirken er åben fra 16-20 og Tinghuset er åbent fra 16-19.

Byen vil være pyntet op til Halloween, og de fleste butikker har Halloween aktiviteter på programmet, samt der vil være flere fristelser for ganen, både på Østergade i på Miko Torvet.

Falck Hammel stiller op med flere af deres flotte røde brandbiler på Miko torvets parkeringsplads, så mon ikke der bliver mulighed for komme op i en af brandbilerne, og starte den store sirene

Der var stor interesse for at se brandbilerne sidste år
Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler

KOMMENTER ARTIKLEN

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her