23. oktober 2024

Drop slankekuren – sæt et realistisk mål i stedet

Vi er kommet godt i gang med 2023, og måske er du en af dem, der har sat dig selv på en slankekur som en del af et nytårsforsæt? I så fald kan de følgende linjer måske få dig på andre tanker, og i stedet kigge mere langsigtet.

Januar måned er for mange lig med slankekure efter en december måned, hvor der måske er kommet lidt ekstra vægt på kroppen, som muligvis også kan dateres længere tilbage. I følge Birthe Randklit, der er kostvejleder og ejer af Randklit Care, så bør du droppe slankekuren, og i stedet sætte dig nogle langsigtede mål, så et vægttab ikke bliver en pinsel, men en del af hverdagen.

“Slankekure er kortsigtet og noget der oftest er en pinsel, så sæt dig i stedet nogle mål for den kommende periode. Det kunne være at skære lidt ned i mængden af mad man indtager dagligt, så i stedet for fire stykker rugbrød, så nøjes med tre. Det er der er vigtigt er, at man føler sig mæt, fordi hvis man går rundt og føler sig sulten, så får man en trang til mad, og ofte noget som ikke nødvendigvis er godt for kroppen. Man skal tage tingene i små doser, så kroppen vænner sig til de nye ting, og derved justerer sig ind på de nye vaner”, lyder det fra Birthe Randklit der tilføjer:

“Jeg kan simpelthen ikke lide ordet slankekur, det er ikke noget jeg forbinder med noget godt. Mens man er på slankekur er man i et forløb, og hjulpet på forskellige måder, men så snart man slutter, så er det let at falde tilbage til gamle vaner, så derfor er det bedre at lave nogle små justeringer og få et par gode råd. Det tror jeg i hvert fald er med til at sikre den gode livsstil på den lange bane”

Manges kost bliver mere og mere plantebaseret, og det er også noget, som Birthe kan anbefale i processen omkring en ændring af kroppens velvære.

“Jeg vil klart anbefale en dag uden kød, hvor man får brugt det man har i køleskabet, gerne en ret med kartofler, fordi kartofler fylder utrolig godt i maven og giver en god mæthed. Er man lidt stivelses-forskrækket, så kan et godt trick være, at stille sine kogte kartofler på køl i minimum 12 timer, hvorved en stor del af stivelsen forsvinder. Husk også at spise de grøntsager, man selv rigtigt godt kan lide, og det behøver ikke være en masse forskellige. To-tre slags er rigeligt og meget gerne tomater, der er med til at sætte gang i forbrændingen og indeholder nogle gode B-vitaminer, der er godt for vores krop, også på det mentale plan”

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler