28. marts 2024

Elever fra folkeskolen udfordres med nyt tilbud på gymnasiet

I et tæt samarbejde med Favrskov Gymnasium giver folkeskolerne i Favrskov Kommune eleverne i 8. og 9. klasse en unik mulighed for at deltage i fem workshops, der udfordrer dem fagligt. 

Eleverne kommer fra Rønbækskolen i Hinnerup, Præstemarkskolen i Søften, Hadbjerg Skole og Skovvangskolen i Hammel. Lærerne har prikket eleverne på skulderen og opfordret dem til at ansøge om at blive en del af det toårige talenttilbud ’Hovedet i fokus’, der byder på faglige udfordringer til dygtige og engagerede elever i grundskolen.
Helle Fæster, viceskoleleder på Hadbjerg Skole, har sammen med Favrskov Gymnasium været med til at planlægge forløbet, og hun glæder sig til at evaluere på det.

“Eleverne har været på gymnasiet til to workshops, og tilbagemeldingerne fra de deltagende elever fra Hadbjerg Skole er positive. De lærer en masse nyt, og de får et indblik i, hvordan fagene hænger sammen. Samtidig møder de engagerede elever, der er nysgerrige og gerne vil være med. Så jeg er overbevist om, at vi har ramt noget rigtigt”, siger Helle Fæster til Favrskov Kommunes hjemmeside, hvor hele artiklen kan læses.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler