23. oktober 2024

Hammel midtby omdannet til Hanksville for en aften

Efter et par års fravær grundet corona, så var det traditionsrige event, Hanksville, tilbage i Hammel, centreret om Østergade og Miko Torv. Vejret viste sig fra sin mindre gode side med kulde og blæst, men trods det, så havde mange alligevel valgt at bruge deres aften i midtbyen.

Der var også nok at tage sig til. Man kunne få en tur på en rodeotyr, og skulle det gå lidt mere stille for sig, så var der også mulighed for en tur på en pony, mens dem der havde brug for rigtig mange hestekræfter, kunne begive sig afsted bag på en motorcykel. Der var også diverse konkurrencer, en boksebold, smagsprøver og meget mere, så der var noget for hele familien. Havde solen lige skinnet lidt, så havde det for alvor mindet om USA og Hanksville. Det er Hammel Handel, der står bag arrangementet, der bortset fra de seneste to år, har været et tilbagevendende event i byen gennem mange år.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler