23. oktober 2024

Julen i Hammel starter med juletræstænding på fredag

Traditionen tro, så indleder Hammel Handel & Erhverv julens glæder med juletræstænding, og i år er det 24. november det går løs. Samme dag er det også Black Friday, så byens butikker har åbent helt frem til klokken 21.

Juletræet står som altid for enden af Østergade på det lille torv, og der er dans og musik fra klokken 16.30, inden borgmester Lars Storgaard går på scenen, og holder en børnevenlig juletale. Herefter har Hammel Handel & Erhverv lovet, at selveste julemanden kommer forbi og er med til at tænde juletræet, hvilket, hvis alt går vel, bliver omkring klokken 17.10.

Herefter er der julegodter til børnene, som også kan få en kop kakao hos Nyt Syn Brilleriet, mens der er gløgg til de voksne hos Ketty Skou. Da det er Black Friday holder butikkerne åbent til klokken 21, så der er også mulighed for at gøre en god handel, enten før eller efter juletræstændingen.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler