29. marts 2024

Så åbnede Måms igen – denne gang som Café Måms

Indtil i marts havde Line Schaloske en café i Østergade som hun kaldte Måms, som desværre lukkede, men som i dag er åbnet igen. Denne gang med Tareq i spidsen, og nu med den lille tilføjelse Café, så det nu hedder Café Måms.

Det er den blot 18 årige Tareq der har åbnet Café Måms, som han skal drive alene, dog godt assisteret af et par hjælpere samt familie, og i dag var der så “Grand opening” i Østergade. Caféen ligner på mange måder sig selv, og bortset fra lidt tilføjelser til menuen, så er planen også, at køre Lines koncept videre.

“Jeg er virkelig glad for, at vi nu har åben, det har jeg set frem til. Jeg føler vi er klar, og glæder mig til at præsentere vores menukort og vores mad for kunderne i Hammel”, lyder det fra Tareq, der har været i skarp træning den seneste måned hus en god bekendt, der har to sandwichbarer i Aarhus, og som også hjælper til de første dage, så Cafe Måms får den bedste start.

“Vi holder åbent fra 10-19 alle ugens dage, og man kan både spise her og tage det med hjem. Vi har netop meldt os ind i Hammel Handel, fordi vi vil gerne være med til at bakke op om byen og arrangementerne, som f. eks Hanksville i morgen, hvor vi håber vi får rigtigt travlt”, lyder det fra Tareqs far, Salim, der kommer til at hjælpe til, når tiden er til det.

Tareq glæder sig til at betjene gæsterne i Café Måms alle ugens dage
Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler