20. november 2024

AGFs Superligaspillere gjorde træningen lidt sjovere for U9-U10

Pigerne på U9 og U10 samt drengene på U9 i Hammel GF fik sig en ekstra sjov og lærerig træning, da tre superligaspillere fra AGF var forbi til tirsdagens træning.

Hammel GF har gennem flere år været samarbejdsklub med AGF, hvilket blandt andet giver mulighed for, at få spillere fra klubbens superligahold ud til træninger. Det benyttede Hammel GF sig af, hvilket gjorde at Jonas Jensen Abbew, Eric Kahl samt Aksel Halsgaard agerede gæstetrænere for U9 og U10.

I følge Hammel GFs hjemmeside, så blev der tid til flere forskellige træningsøvelser, kampe, fodboldspørgsmål samt autografer fra de tre superligaspillere, der lige for tiden har stor succes på fodboldbanen, hvor AGF indtager andenpladsen i Superligaen.

Ud over Hammel GF, så er også HSK Fodbold fra Hadsten og Søften IF også samarbejdsklubber med AGF, og i søndags blev Søften, i forbindelse med kampen mellem AGF og Silkeborg, kåret til Årets Samarbejdsklub ud af de 58 klubber der er med i klubsamarbejdet.

Foto: Hammel GF Fodbold
Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler