I sidste uge blev der vedtaget en ny skolereform, der blandt andet indeholder en nedlæggelse af 10. klasse i både folkeskoler og på private skoler. Dog får efterskolerne lov til at udbyde et 10. skoleår, således at der efter 1. august 2030 stadig er mulighed for at tage et skoleår mere efter 9. klasse.
Det bliver som udgangspunkt uden afsluttende eksamen, hvis man tager et 10. år på en efterskole, så hvordan stiller det fremtidens efterskole? Det tog vi en snak om med Jesper Emil Sørensen, der er forstander på Gudenådalens Efterskole i Ulstrup.
Der er stadig mange ubekendte i den nye skolereform, så Jesper Emil understreger, at som det ser ud lige nu, så er der flere positive punkter der kan fremhæves, men at der bestemt også er grund til at være bekymret for, hvordan livet på efterskolerne bliver fra sommeren 2030.
“Jeg synes personligt, at der er mange ting i den nye reform, som jeg er sikker på nok skal blive godt, men der bestemt også steder, jeg godt kan blive lidt bekymret. Fordi, hvad bliver vores rolle som efterskole reelt. Vi får monopol, og når man får det, kan det jo både være godt og skidt, fordi er det noget man vil have er det jo godt, men har man ikke interesse i monopolet, så er det jo lige meget. Jeg kan godt blive bekymret, hvis det kun er efterskolerne der skal udbyde et 10. skoleår, som vi endnu ikke ved, hvad skal indeholde og bruges til. Som jeg læser det, så er der ikke tænkt ind, at eleverne får et stykke papir med sig efterfølgende, der fortæller, hvilke kompetencer de har fået med sig”, lyder det fra Jesper Emil der tilføjer, at han godt kan blive bekymret for, at efterskolerne udvikler sig til at blive ungdomshøjskoler.
“Jeg kan, med streg under kan, blive bekymret for, at efterskolerne kommer til at blive ungdomshøjskoler i fremtiden. Dem har vi allerede nogle stykker af i Danmark, og jeg ved, hvor hårdt de kæmper med at tiltrække elever, så det vil være bekymrende, hvis vi ender i den retning”.
I år går der godt 25.000 elever på landets efterskoler der fordeler sig på 8., 9. og 10 klasse, med en klar overvægt af 10. klasses elever, og det antal forventer forstanderen på Gudenådalens Efterskole vil falde i årene der kommer efter 2030. Samtidig gør han det klart, at hans egen skole og formentlig også andre skoler, vil komme til at kigge på, om man i højere grad end i dag, skal forsøge at tiltrække elever til 9. klasse og måske også 8. klasse. På Gudenådalens går der lige nu 188 elever, hvor langt hovedparten af dem er 10. klasseselever, og det kunne meget vel se markant anderledes ud om ganske få år.
“Jeg har meget svært ved at forestille mig, at der efter 1. august 2030 går 25.000 efterskoleelever på landets efterskoler, hvor langt hovedparten går i 10. klasse. Det betyder at der kommer til at stå tomme senge rundt omkring, med mindre man agere på det, og kender jeg efterskolerne ret, så vil man begynde at kigge mod 8. og 9. klasseseleverne. Det vil betyder en radikal ændring af den platform, som vi primært har arbejdet med, hvor det jo hovedsageligt er 10. klasseselever vi har beskæftiget os med, fordi der er bare en stor forskel på, om man går i 8.-9. klasse eller i 10. klasse”.
Bliver efterskolerne en legeplads for de velstilledes børn?
Selvom at mange detaljer i den kommende skolereform endnu ikke er på plads, så står det dog klart at efterskolerne bliver ramt økonomisk. Lige nu må skolerne udbyde 42 ugers skolegang om året, mens det fra 2030 bliver skåret ned til 41 uger, hvilket kommer til at ramme efterskolerne hårdt. Besparelsen for staten med den ene uge, bliver brugt til at øge tilskuddet til forældre med små midler.
“Uanset, hvordan vi vender og drejer det, så er en efterskole en virksomhed med mange ansatte, hvor økonomien jo skal køre rundt, så når vi kender præmisserne for skolereformen til bunds, så begynder vi for alvor at kigge på, hvordan vi skal agere. Allerede nu ved vi, at vi bliver skåret i antal uger som vi må drive efterskole, så vi går fra 42 til 41 uger, og det er reelt set rigtigt mange penge, som vi kommer til at mangle, som vi skal forsøge at finde andre steder”.
Et af de steder kunne være ved at få flere elever med særlige behov, da der typisk følger et større tilskud med til disse unge, mens et andet træk kunne være, at sætte prisen op, hvilket i sidste ende så vil ramme dem med små indkomster, og derved gøre efterskolerne til steder, hvor det primært er børn fra velstillede familier der går. Noget som Jesper Emil meget nødigt ser ske.
“Vi risikerer med en prisstigning, at vi bliver en legeplads for de velstilledes børn, og det håber jeg godt nok ikke sker, det vil jeg blive rigtig ked af i så fald, men det kan blive en konsekvens, hvis vi bliver nødsaget til at hæve prisen på et efterskoleophold”, lyder vurderingen fra Jesper Emil Sørensen, der sammen med resten af efterskoleverdenen, skal til årsmøde i denne weekend på Hotel Nyborg Strand, hvor undervisningsminister, Matthias Tesfaye, er en af gæsterne.
