Tænkepause-gudstjeneste; Myter, Ødum Kirke

Dato/klokkeslæt
Dato: 01/03/2023
Kl.: 19:30 - 20:30

Sted
Ødum Kirke


Denne aften får vi besøg af Carsten Knudsen, som mest er kendt fra De Nattergale, hvor han bl.a. spillede Gertrud Sand i The Julekalender (hende, der ikke kunne finde den store kasse med julepynt).

Carsten Knudsen er imidlertid også kendt som en fremragende Ukulelespiller, der laver mange kirkekoncerter, og ham vil man kunne høre den 1. marts i Ødum kirke. Denne aften tager udgangspunkt i tænkepausen “Myter” Det er en skrøne, at myter bare er vandrehistorier. Selv om myter er mere fulde af fup end fakta, er de faktisk også sande. Thors buldrende torden og Moses’ brølende hav fortæller nemlig fabelagtige forhistorier om alt det væsentlige i menneskers liv: Hvem vi værdsætter, hvad vi frygter, og hvor vi vil hen. Ifølge Karen Bek-Pedersen, folkelig folklorist ved Aarhus Universitet, genopstår gamle myter som flyvske Føniksfugle, når hver ny generation giver dem ny mening. Og historien er ikke færdig med at antage mytiske dimensioner. For dagens helt bliver måske til morgendagens halvgud. “Tænkepauser” i Ødum kirke er korte musikgudstjenester, hvor vi undervejs synger salmer, lytter til musik og reflekterer over aftenens tema. Temaet for refleksionerne tager de udgangspunkt i en af bøgerne fra Århus Universitets serie “Tænkepauser”, og vil undervejs blive perspektiveret med tekster fra bibelen. Velmødt til ukulelemusik og mytefortælling i Ødum kirke på forårets første dag. Anders Dohn og Mette Krabbe.

Charlotte Elgaard
Charlotte Elgaard går i 3. g på Favrskov Gymnasium og er ansvarlig for at opdatere kalenderen på ByensNyt. Hvis du har et arrangement som du gerne ser i ByensNyts kalender er du velkommen til at sende den til redaktionen, så ser vi på det.

KOMMENTER ARTIKLEN

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her