I dagens Tæt på kaster ByensNyt lys på Anne-Sophie Schjønning Eriksen, der er folkeskolelærer på Hadsten Skole og som stiller op som byrådskandidat for De Konservative til KV21.
- Hvor længe har du boet i 8370?
Siden 2008
2. Hvad er du mest glad for ved at bo i 8370?
At bo på landet men tæt på Aarhus og Randers, kulturtilbud, skøn natur.
Vi har en dejlig og ressourcestærk kommune.
3. Benytter du dig af de lokale kulturtilbud i 8370?
Ja, benytter mig af Sløjfen og Hadsten bio og forsøger vidt muligt at handle i de lokale butikker.
4. Dyrker du sport/motion i 8370?
Ja, går mange ture med vores hund. Dyrker pilates men det er ikke i 8370.
5. Er du medlem af en forening i 8370?
Ja, jeg er både medlem af Høst IF og Hadbjerg Borgerforening.
6. Har du et sted i 8370, som betyder noget særligt for dig
Der, hvor jeg bor, Kærsmindevej i Hadbjerg. Der er plads, udsigt, natur = frihed.
7. Har du et godt tip til folk der lige er flyttet til byen eller måske et tip, som alle bare burde kende til?
Orientér dig om alle de gode tilbud, byen byder på: Hadsten Bio, Sløjfen, brug naturen.
8. 8370 har jo det meste, men er der noget som du savner?
Ja, en svømmehal med friluftsbad.