31. oktober 2024

Bo og Magnus står klar med deres bud på en festlig julepåklædning

Vi nærmer os hastigt december og dermed jul, og allerede på fredag tages der for alvor hul på løjerne, når det er J-dag. Dagen, hvor Tuborgs julebryg kommer på gaden fejres mange steder, også i Hadsten, og her vil man nok opleve flere i en julesweater.

De seneste år er det blevet mere og mere populært, at trække i en julesweater i tiden op mod jul, og hos Tøjeksperten i Søndergaden er man selvfølgelig med på moden, og har igen i år linet op med masser af sweatre. I år er der såmænd også nye ting i julekollektionen, hvor man blandt andet kan få en juleskjorte.

“Det er virkelig blevet et hit med julesweateren, som for mange er en fast tradition i december. Både til festlige lejligheder, som nu på fredag med J-dag, men også som hverdagstøj, og der er jo mange at vælge imellem. Der er både de sjove, som nok mest er til festligt lag, men der er bestemt også dem, der er klassiske og en helt igennem flot og moderigtig trøje, så der er noget for enhver smag vil jeg sige. I år har vi også fået en juleskjorte, som fint kan bruges til jakkesættet, der på den måde blivet piftet op, og så har vi selvfølgelig også julestrømper og boxershorts”, fortæller Bo Meyer.

Han har haft julestrik i butikken siden han startede, og han konstaterer, at det er et af de sikre hit hvert år, og at det blandt nogen er en selvfølge, at skulle have en ny juletrøje til samlingen.

“Der er nogen der har en juletrøje på gennem hele december, og så er der dem der bare har den på, når det skal være festlig. Vi synes selv, at det er et festligt indslag i julens glæder, og netop det med, at der både er de festlig og måske lidt skøre, men også de mere stilede som kan bruges på arbejde, det gør det rigtigt sjovt at arbejde med”, konstaterer Bo.

Bo Meyer ses her sidste år i en af de mere festlige juletrøjer
Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler

KOMMENTER ARTIKLEN

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her