I efteråret 2020 kontaktede vi på ByensNyt den tidligere Hammel-dreng Thor Hilton, for et bede ham fortælle lidt om sine oplevelser som Danmarks militære repræentant i FN i New York. Det er der kommet en række artikler ud af og her kommer så den sidste. For nu tager Thor tilbage til Danmark efter et forrygende eventyr i den amerikanske storby
Af Thor Hilton:
Jeg blev introduceret til det at rejse ud og opleve verdenen af mine forældre, da de gav mig et år på en High School i Albuquerque, New Mexico i USA i 1985.
Da jeg kom hjem til Hammel igen blev jeg en dag inviteret over til en kammerat i Fuglekvarteret, som spillede Simon & Garfunkel’s ‘Concert I Central Park’ for mig. At den park skulle blive omdrejningspunktet for fire år i mit liv var umuligt at vide dengang men et eventyr for mig og min familie i New York har udspillet sig med udsigten til parken hver dag jeg slog øjnene op og kiggede ud af vinduet fra vores lejlighed på 56’ende etage. Vildt!
Vores eventyr her er nu ved af slutte og vi kan kigge tilbage på en lang række af dagligdags oplevelser og arbejde blandet op med en kaskade af store og små højdepunkter, hvor tiden hviskes ud og bliver til en følelse af uendelighed. En følelse som har skabt en enorm kærlighed til denne vanvittige by med alle sine imponerende, inspirerende, eventyrlige men også triste elementer. En kærlighed som vil vare for altid, vil blive genopfrisket med jævnlige besøg men hvor det måske også er på tide at rejse fra for ikke at blive ædt op af den.
Jeg husker det første år, hvor arbejdet i hverdagen fyldte meget, hvor et kæmpe netværk blev bygget op men hvor vi i weekenderne efter morgenmad gik ud på gaden, vandrede i en retning og blev ved med at gå i rigtig mange timer inden vi cyklede eller tog toget tilbage igen. Undervejs så vi de mange små og store detaljer i byen, så de mange mennesker der skaber livet i byen, så på de mange enorme og særprægede bygninger som sætter scenen for livet i byen, nød musikken, parkerne, kulturen, markeder, barer og caféer, floderne der indrammer Manhattan og lærte om dens lange og spændende historie, som jeg nu elsker at give videre til dem, der gider at høre på mig.
Jeg husker de mange mennesker vi har mødt, de mange receptioner, middage, events og det sociale liv som hos os giver så megen energi i livet. Danske, nordiske, europæiske og amerikanske venner, der for altid vil være i vores minder, de mange køreture rundt i staten New York, op langs østkysten, rundt i Sydstaterne og ude i de sindssyg flotte nationalparker i Vesten og vores mange skiture i New York, Vermont, Utah, Colorado og Canada. Der er så meget som skal absorberes, så meget der skal fordøjes og så meget der skal huskes. Det har været et vild ridt!
Retur til Danmark
Nu skal vi hjem til Danmark igen og bygge en ny hverdag op. En hverdag med jobs for os begge med tidligere gode kollegaer, være sammen med familier og venner igen, rejse rundt i Danmark og Europa og genopfriske de skønne steder og historier disse lande også har. Men vi vil også prøve at tage dele af vores liv med hjem fra New York og inkludere dem i vores nye liv derhjemme. Nye venner, nye vaner og nye ideer, som vi kan forfriske det gammelkendte med. Det glæder vi os meget til.
Vi returnerer begge til vores tidligere arbejdspladser – Kristina i Gerresheimer som salgschef for de britiske øer og Norden og jeg i Forsvarskommandoen som chef for policysektionen i Operationsstaben. Vi flytter i første omgang hjem i vores lejlighed på Frederiksberg.
Men hjemkomsten signalerer også et nyt skift i vores liv, hvor vi ikke mere har børn hjemme – 27 år efter den første flyttede ind! Alexander efterlades i New York sammen med hans Daniela, Emilie og Christoffer flytter sammen på Frederiksberg for at studere – dog først efter et halvt år, hvor Emilie skal studere i Australien og hvor Christoffer imens bor sammen med en amerikansk ven fra New York, som er flyttet til Danmark for stund.
For det tager vi også med hjem fra New York; internationale venskaber i en mangfoldighed, som minder os om de mange mennesker vi har mødt her og som har været med til at gøre vores liv i de fire år til en drøm. En drøm som for mig måske begyndte med min afrejse fra Hammel i 1985, da jeg første gang rejste til USA men som ikke ender her men som blot tager en ny drejning med udgangspunkt i vores fantastiske eventyr i New York.
Du finder de tidligere artikler om Thor og hans familie her:
Thor fra Hammel arbejder i New York
Jeg savner Frijsenborgskoven, men vi har heldigvis Central Park
