Vi har modtaget følgende debatindlæg fra Emil Møller, byrådskandidat for Socialdemokratiet i Favrskov. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
I de seneste uger har vi set flere – primært blå – politikere fremhæve betydningen af “det frie foreningsliv” og forsikre, hvor højt de prioriterer området. Det gælder uanset om det handler om små symbolsager som den famøse robotplæneklipper, formanden for Kultur & Fritidsudvalget Morten Bang fremhævede efter budgettet (at den slags småting overhovedet løftes frem siger måske også noget i sig selv), eller de mange generelle hyldester af foreningslivet, der ikke ledsages af megen reel politik.
Med et blåt flertal og en næsten samlet politisk erklæring om prioritering, kunne man med rette forvente konkrete resultater. Men hvis vi bruger DIF’s seneste kommuneundersøgelse som pejlemærke, må vi desværre konstatere, at perioden 2021-2025 har betydet tilbagegang – store ord til trods. Favrskov har siden 2013 ligget stabilt omkring en plads i 30’erne på landsplan. I den seneste måling – som dækker den nuværende valgperiode – er vi derimod faldet næsten 20 pladser.
Kigger man nærmere, viser undersøgelsen, at foreningerne generelt er tilfredse med faciliteterne. På trods af relativt lave udgifter vurderer de, at rammerne dækker behovene godt – faktisk ligger vi som nr. 2 i landet, når det gælder tilfredshed med facilitetsdækning, og som nr. 11 i forhold til modernisering på landsplan.
Det, der derimod bør give anledning til alvorlig eftertanke, er foreningernes oplevelse af samspillet med kommunen. Når det gælder kommunens initiativer til inddragelse, samarbejdets kvalitet og tilskudsmuligheder, falder vi helt ned på en 84. plads. Endnu værre ser det ud, når man ser på foreningernes vurdering af kommunens indsats for at understøtte deres behov og vilkår – her er vi faldet helt ned på plads nr. 90.
Med andre ord: Det er ikke faciliteterne, men relationen og samarbejdet med kommunen og politikerne, foreningerne oplever som utilstrækkelig og i tilbagegang. Det er den del der samlet har trukket os ned i undersøgelsen
Jeg er overbevist om, at de fleste politikere har gode intentioner og et oprigtigt ønske om at støtte foreningslivet, og surveysvar skal naturligvis altid tages med de sædvanlige forbehold. Men omvendt må vi også konstatere, at der eksisterer en vis kløft mellem det, der bliver sagt blandt byrådspolitikerne, og den opfattelse, der gør sig gældende ude i foreningerne.
Jeg håber, at byrådet bredt vil erkende, at den foregående valgperiode ikke er forløbet helt så godt, som man kunne have håbet når det gælder samarbejdet med foreningerne – og at byrådet i fællesskab vil stå fast på at inddrage og lytte mere aktivt til foreningerne. Det burde vi i fællesskab kunne gøre bedre.
